søndag den 22. juni 2014

Kæbekirurgi – kirurgiske indgreb i kæben af en specialtandlæge

Kæbekirurgi er et særligt felt inden for tandlægeprofessionen, som beskæftiger sig specifikt med alvorlige problemer med ens kæbe. Denne slags indgreb kræver særlige kompetencer og kan kun udføres af personer, som ud over deres almindelige tandlægelicens også er certificerede specialtandlæger.

Hvem kan udføre kæbekirurgiske indgreb?
Kæbekirurgiske operationer er et job, som kun kan udføres af specialtandlæger. Specialtandlæger findes i Danmark inden for to, særskilte fagområder: Specialtandlæger med speciale i tandregulering og specialtandlæger med særlig ekspertise inden for kæbe-, tand- og mundkirurgi. For at blive en specialtandlæge i Danmark, så skal man allerede være en almindelig tandlæge. Efteruddannelsen inden for tandregulering tager tre år, mens at efteruddannelsen inden for kæbe-, tand- og mundkirurgi varer fem år.

Hvor udføres kæbekirurgi?
Kæbekirurgi udføres både på danske hospitaler såvel som på private klinikker. Dog vil de i alle tilfælde være udført af specialtandlæger. Derudover er det naturligvis også muligt at få udført sine kæbekirurgiske operationer i udlandet, hvilket er blevet en mere populær metode over de senere år.

Hvad er kæbekirurgi?
Kæbekirurgi er et felt, som dækker over en meget bred vifte af indgreb. Således kan der for eksempel blive brug for kæbekirurgiske indgreb i forbindelse med fejlstilling af kæber, manglende kæbeknogler såvel som brud på kæbe og ansigt. Derudover kan det også blive nødvendigt med hjælp, hvis du lider af kæbeledsproblemer, mund-, tand- og kæbesygdomme eller betændelse i kæber eller tænder. Ligeledes kan du opsøge hjælp, hvis du har problemer med mundslimhindelidelser, manglende tandanlæg eller hvis du har brug for forskellige tandkirurgiske indgreb såsom rodspidsoperationer eller fjernelse af visdomstænder.

Tandimplantater
Udover de ovennævnte meget klassiske indgreb for en specialtandlæge inden for kæbekirurgi, så er det over de seneste ti år også blevet stadig mere almindeligt med tandimplantater. Tandimplantater, eller bare implantater, er en forholdsvis ny metode, som anvendes, når man har mistet én eller flere tænder.

Implantater er dyrere end almindelige kroner, broer og proteser, men er også en langt bedre løsning, som imødekommer stort set alle de almindelige problemstillinger og forbehold, som der er over for traditionelle behandlingsformer. For eksempel så er implantater, på grund af deres titaniumsrod, ualmindeligt holdbare og vil i de fleste tilfælde holde sig flotte og fine resten af patientens liv. Derudover undgår man med implantater at slibe på nabotænderne, hvilket ellers er tilfældet med traditionelle broer og kroner. Ligeledes føles implantater som ens egne tænder, hvilket især er en fordel for ældre mennesker, som synes, at proteser er for besværlige at anvende og at rense.

Mere information
Ønsker du at vide mere omkring kirurgiske indgreb i kæben, så kontakt en specialtandlæge i dit område eller find mere information online. Derudover er det også altid en god ide at tage en indledende samtale med ens alment praktiserende tandlæge.

fredag den 28. februar 2014

Alt hvad du behøver at vide omkring visdomstænder

De fleste af os vil have fra en og op til fire visdomstænder i vores mund. I nogle tilfælde vil der være smerte forbundet med at have visdomstænder, og det kan være nødvendigt, at de bliver trukket ud. I andre tilfældet afgiver dine tænder ikke nogen smerter, og det bedste er bare at lade dem blive siddende. Lær mere her om hvad visdomstænder helt præcis er for en størrelse, og hvor henne i munden de er placeret, og hvor frembrudte de kan være.

Et levn fra fortiden
En visdomstand er helt grundlæggende et levn fra de tider, hvor vi mennesker havde større og stærkere kæber. I takt med at vores kost er blevet mere og mere forarbejdet, så er vores kæber også blevet mindre. Dette har betydet, at der ikke er den samme plads til de fire inderste tænder – visdomstænderne – som der var før. Dette er samtidig også grunden til, at de ofte kan skabe problemer og resultere i smertende symptomer.

Hvor hyppigt forekommende er visdomstænderne?
Selvom at visdomstanden er et levn fra fortiden, så har de fleste af os dem stadigvæk. Ikke nødvendigvis dem alle sammen, men måske kun en, to eller tre af dem.

Visdomstænderne vil begynde at dukke op i vores sene teenageår og typisk fra vi er 17, og til at vi er omkring 20 år gamle. Dette er samtidig også årsagen til deres underfundige navn i og med, at de begynder at dukke frem på samme tidspunkt med, at vi bliver voksne og ”vise”.

Når de kommer frem, så vil visdomstænderne placere sig bag de sidste tænder i over- og underkæben. De vil i de fleste tilfælde være stort set umulige for dig at se, men måske kan du føle dem ved hjælp af din tunge.

Røntgen
Selvom at de fleste af os stadigvæk har nogle eller alle af vores visdomstænder, så vil mange af os aldrig mærke noget til dem. Hvis du er nået til dit tyvende år og endnu ikke har følt noget til dem, så bør din tandlæge tage et røntgenbillede for at tjekke, om de overhovedet er blevet dannet.

Hvis dine tænder ligger begravet nede i kæben, så er det nødvendigt, at din tandlæge fortsætter med at tage røntgenbilleder med jævne mellemrum. Dette skal gøres for at undgå, at visdomstanden gør skade nede i kæben. Hvis dette vitterligt er tilfælde, så er det måske nødvendigt for tandlægen at fjerne visdomstanden.

Visdomstandens placering
En visdomstand kan være placeret på tre forskellige måder: Enten kan den være fuldt frembrudt, delvist frembrudt eller slet ikke frembrudt. Der er ofte symptomer, når tanden er fuldt eller delvist frembrudt, men normalt ikke nogen symptomer hvis tanden slet ikke er frembrudt.

For mere information om visdomstænder og hvordan du skal forholde dig til dem, så tal med din tandlæge om det næste gang, at du får tjekket dit tandsæt.

søndag den 12. januar 2014

Få ordnet små og store problemer med dine tænder vha. tandkirurgi

Tandkirurgi er en særlig gren inden for tandlægegerningen, som beskæftiger sig med de lidt mere omfangsrige, kirurgiske indgreb. Nogle af disse indgreb kan foretages af din alment praktiserende tandlæge, mens at andre skal udføres af en specialtandlæge. Derudover kan du også undersøge mulighederne for at få foretaget din kirurgi i udlandet, hvor priserne nogle gange er lavere end de er i Danmark.

Hvad er tandkirurgi ikke?
Tandkirurgi er ikke alle de almindelige ting, som din tandlæge vil gøre, når du får et rutinetjek. Således vil fjernelse af tandsten; pudsning af tænder; og lignende indgreb ikke være at betegne som kirurgi inden for tandlægegerningen.

Hvad er tandkirurgi?
Kirurgi inden for tandlægegerningen er en ganske bred betegnelse, som dækker over en lang række forskellige indgreb – både med hensyn til hvilken type operation der er tale om, og hvor omfangsrig og omfattende proceduren og indgrebet er.

Således dækker begrebet tandkirurgi blandt andet små plastikkirurgiske indgreb på tandkødet, hvor tandkødet bringes tilbage på sin rette plads. Derudover dækker kirurgi inden for tandlægeverdenen også langt større procedurer, hvor mistede tænder og knogler genopbygges eller genskabes ved hjælp af knogletransplantationer. I tillæg hertil dækker tandlægekirurgi også over meget traditionelle indgreb såsom fjernelse af visdomstænder; operationer som bekæmper paradentose; og indgreb der fjerner godartede svulster.

Implantater
Et af de indgreb inden for tandkirurgien, som er blevet stadig mere populær inden for de senere år er såkaldte implantater. Implantater er i denne sammenhæng en innovativ teknik, som benyttes til at erstatte mistede tænder. Implantater er i særdeleshed en fordel, fordi at de er utroligt holdbare, og fordi at du i modsætning til en traditionel bro ikke behøver at slibe på de tilstødende tænder for at få plads til implantatet.

Undersøgelser for et tandkirurgisk indgreb
Før du modtager et tandlægekirurgisk indgreb, så vil du altid have være igennem forskellige forundersøgelser. Disse forundersøgelser identificerer problemets udstrækning, og hvordan det bedst kan behandles. Populære metoder i forbindelse med forundersøgelser er redskaber såsom røntgenapparater såvel som paranorama-røntgen og CT-skanninger.

Bedøvelse i forbindelse med tandkirurgisk indgreb
Under et kirurgisk indgreb, så vil du altid være bedøvet i større eller mindre grad. Således kan du både være lokalbedøvet såvel som i fuld narkose. Derudover kan man også modtage beroligende midler, som bringer en ind i en døsig og dvale-agtig tilstand, uden at man dog er bevidstløs, som tilfældet er med fuld narkose.

Mere information om tandlægekirurgi
Ønsker du at vide mere omkring tandlægekirurgi, så er det altid en god ide at starte hos din alment praktiserende tandlæge. Derudover har du også mulighed for at finde masser af information på internettet omkring tandlægekirurgi generelt, og hvor i Danmark at du kan modtage behandling.

søndag den 27. oktober 2013

Få ordnet dine tandproblemer med en fuldkæbebro

Hvis du har været uheldig og har mistet adskillige tænder, så er det muligt at erstatte disse med porcelænstænder, som er monteret oven på såkaldte implantater. Dette kaldes også for en fuldkæbebro og er et velkendt og effektivt indgreb inden for tandgerningen.

Princippet bag en fuldkæbebro er det samme som i forbindelse med en enkelt implantatbehandling, når du kun har mistet en enkelt tand. Forskellen er blot, at der benyttes flere implantater og flere tænder af porcelæn.

Hvad er en fuldkæbebro?
En fuldkæbebro består af en række af porcelænstænder, som ofte sidder sammen på én lang linje. Dette kaldes også undertiden for en implantatbro. Disse tænder vil være påsat én eller flere implantater. Antallet af implantater er ofte mindre end antallet af porcelænstænder, da det sjældent er nødvendigt at isætte ét implantat for hver porcelænstand.

Et eksempel på dette kunne blandt andet være en fuldkæbebro, som består af op til 10 til 14 porcelænstænder, som erstatter samtlige tænder i under- og overmunden. Til trods for at der således er tale om rigtig mange porcelænstænder, så vil det som regel være tilstrækkeligt kun at forankre dem på fire til seks implantater.

Implantater føles som naturlige tænder
Én af de store fordele ved implantater er, at de føles som helt naturlige tænder. Dette gælder både med hensyn til kæbebroens udseende såvel som dens funktion.

Tandimplantater af lavet af grundstoffet titanium, som indgår i en kemisk forbindelse med kæben. Dette gør, at tandimplantaterne sætter sig godt og grundigt fast, sådan som tilfældet jo også er med almindelige tænder og tandrødder.

Provisorisk tandbro
Når du skal have lavet en tandbro med implantater, så vil tandlægen i de fleste tilfælde montere en midlertid tandbro efter operationen. På et senere tidspunkt vil tandlægen så fjerne den midlertidige tandbro og påsætte den rigtige kæbebro. Fuldkæbebroer er en utrolig holdbar løsning og vil i mange tilfælde holde sig fin og flot resten af patientens liv.

Tandbroer med implantater laves af tandlæger, som har en særlig uddannelse og erfaring inden for dette område – såkaldte specialtandlæger. Dette gør, at du ikke kan få lavet en bro med implantater hos din almindelige tandlæge.

Mere information
Ønsker du at vide mere omkring kæbebroer med implantater, så tag kontakt til nogle af de adskillige specialtandlæger, som udfører denne type operationer i Danmark. Derudover kan du også søge mere råd og vejledning omkring dette innovative og særdeles effektive tandindgreb på internettet. Kæbebroer holder i mange år og giver dig følelsen af nye og naturlige tænder tilbage og er således en investering, som du vil drage stor nytte af på både kort og langt sigt.

torsdag den 12. september 2013

Få erstattet manglende tænder vha. implantatbroer

Har du mistet to eller flere tænder, så kan du få dem erstattet ved hjælp af implantatbroer. Implantatbroer er en innovativ metode, som imidlertid er blevet mere og mere populær over de senere år. Implantatbroer er særdeles holdbare samtidig med, at du undgår at slibe på nabotænderne, som tilfældet ellers er med mere traditionelle behandlingsformer.

Tandimplantater
Et tandimplantat er en rod af metal, som indsættes der, hvor dine naturlige tænder mangler i kæbebenet. Oven på dette implantat kan så placeres en bro, protese eller krone afhængig af, hvor mange tænder patienten måtte mangle.

Hvad er implantater lavet af?
Implantater er lavet af grundstoffet titanium. Fordelen ved dette er, at titanium indgår i en fysisk-kemisk forbindelse med levende knoglevæv. Dette gør, at implantatet vokser sammen med knoglen i kæbebenet og dermed sætter sig godt fast. Denne proces kaldes inden for tandlægegerningen også for osseointegration.

Fordele ved tandimplantater
Hvis man mister en eller flere tænder, så opstår der hos de fleste af os et naturligt ønske om at få vores komplette tandsæt tilbage. Til dette eksisterer der allerede velkendte og velafprøvede teknikker såsom proteser og broer. Fordelen ved tandimplantater er imidlerid, at man ikke behøver at slibe på nabotænderne, som jo er tilfældet ved en traditionel brobehandling.

Derudover er implantater også kendt for at være yderst holdbare, og vil under optimale betingelser holde sig fint efter 10 år i 95-97 procent af tilfældene. Af faktorer, som dog kan påvirke implantaternes holdbarhed i negativ retning, kan nævnes forhold såsom rygning, hårdt bid, for små implantater og manglende kontrolbesøg hos tandlægen.

Implantatbroer
Hvis du mangler to eller flere tænder, så kan de blive erstattet ved hjælp af en såkaldt implantatbro. En implantatbro er i denne sammenhæng en løsning, hvor en bro fastsættes ovenpå en række implantater. Fordelen ved denne metode er, at implantatbroer i modsætning til en protese udnytter den allerede eksisterende knogle og således ikke er med til at forårsage knogletab.

Forudsætningen for denne behandlingsform er dog, at implantaterne indsættes forholdsvis kort tid efter, at du har tabt dine tænder. Et udtalt knogletab gør behandlingen besværlig og i visse tilfælde umulig, og det er derfor vigtigt, at implantaterne indsættes så kort tid som muligt efter, at du har mistet dine naturlige tænder.

Rengøring af implantatbro
Naturlige tænder og implantat-tænder føles og fungerer ens. Af samme årsag så er det også vigtigt, at du sørger for at holde dine implantater rene, præcist som du ville gøre med dine naturlige tænder.

Ved implantatbroer bruges i denne sammenhæng en speciel børsteteknik, hvor du skal anvende flaskerensere og/eller en særlig type tandtråd. For mere information herom så konsulter med din tandlæge.

fredag den 14. juni 2013

Implantat – erstat mistede tænder ved hjælp af implantater

Når man har mistet en eller flere tænder, så kan man få dem erstattet med et implantat. Et implantat er i denne sammenhæng en kunstig rod af metal, som indsættes i den del af kæbebenet, hvor dine naturlige tænder mangler.

Oven på dette implantat vil tandlægen placere en bro, protese eller krone. Hvilken løsning der vælges hænger her sammen med, hvor mange tænder du har mistet.

Et tandimplantat har form som en skrue og består af det meget stærke og pålidelige grundstof titanium. Titanium anvendes i denne sammenhæng, fordi det er i stand til at indgå i forbindelse med dit knoglevæv. Dette gør, at implantatet vokser sammen med knoglen og sætter sig godt og solidt fast – præcist ligesom når en almindelig naturlig tand dannes.

Årsager til at få et implantat
Når folk har mistet en eller flere tænder, så vil de fleste af os have et naturligt ønske om at få dem erstattet med kunstige tænder. I de fleste tilfælde så vil din tandlæge gribe til velkendte teknikker såsom proteser eller broer. Imidlertid er det også muligt at anvende tandimplantater, som over de seneste 5 til 10 år er blevet en stadig mere populær løsning i Danmark og udland.

Det gode ved et tandimplantat er her, at du ikke bliver nødt til at slibe på nabotænderne, som ellers er tilfældet med en traditionel bro. Derudover er implantater også en nemmere og mere praktisk løsning end en protese, som især ældre mennesker kan have svært ved at styre, fordi at deres gummer skrumper.

Hvor lang tid holder et tandimplantat?
Holdbarheden af dit implantat vil afhænge af en lang række faktorer, som kan og vil svinge fra person til person. Under de mest optimale betingelser vil implantater i underkæben holde sig fint efter 10 år i 97 procent af tilfældene. Med hensyn til implantater i overkæben, så vil de stadigvæk være fuldt funktionsdygtige efter 10 år i gennemsnitligt 95 procent af tilfældene.

Når det så er sagt, så er der også en række faktorer, som kan spille negativt ind på, hvordan dit tandimplantat klarer sig. Nogle af disse faktorer har du selv en indflydelse på, mens at andre er uden for din kontrol.

Blandt nogle af de typiske forhold, som indvirker negativt på dine implantater, kan her for eksempel nævnes: Svage knogler, dårlig mundhygiejne, udskudte kontrolbesøg, rygning, kraftig belastning pga. et hårdt bid og korte implantater.

I og med at tandimplantater er et godt, men også ganske bekosteligt indgreb, så er det således meget vigtigt, at du går til alle dine kontrolbesøg. Mange problemer kan i denne forbindelse effektivt behandles, så frem at man får taget hånd om dem på et tidligt tidspunkt

Læs mere på: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/tandimplantater.htm

mandag den 13. maj 2013

Rodbehandling – information og gode råd omkring rodbehandling


Hvis du har tandrodsbetændelse, så vil det tit være nødvendigt med en rodbehandling. En rodbehandling er i denne sammenhæng en relativt simpel manøvre, som de fleste alment praktiserende tandlæger vil være i stand til at udføre.

Hvad er tandrodsbetændelse?
Rodbehandlinger kan som sagt komme på tale, hvis du har tandrodsbetændelse. Tandrodsbetændelse er i denne forbindelse betændelse omkring roden af en tand, typisk som følge af et dybt hul pga. caries.

Baktier fra hullet i tanden vil herefter brede sig som betændelse til tandens nerve, som efterhånden vil dø. Breder denne betændelse sig samtidig til den knogle, som din tand sidder fast i, så vil der opstå en tandrodsbetændelse.

Hvor hyppigt forekommer tandrodsbetændelse?
Tandrodsbetændelse er en foreholdsvis almindelig tandlidelse, som næsten alle mennesker vil opleve én eller flere gange i løbet af deres liv.

Den bedste metode til at forebygge denne betændelse er ved at undgå huller og få lavet de huller, som måtte opstå, inden de når at blive alt for store. Hvis processen allerede er for fremskredet, så kan det være nødvendigt at skride til en decideret rodbehandling.

Hvorfor er rodbehandlinger vigtige?
Når du har en rodbetændelse, så skal den altid behandles, uanset om den har smertende symptomer eller ej. Hvis ikke du bliver rodbehandlet i tide, så kan betændelsen sprede sig til knoglen, hvorefter den vil være meget svær at stoppe.

Bliver din betændelse i tandroden imidlertid behandlet i tide, så vil der typisk ikke være nogle følgevirkninger på lang sigt. Derudover er rodbehandlingen typisk en simpel og ukompliceret affære, hvilket samlet set betyder, at der ikke er så mange gode grunde tilbage til ikke at få ordnet en tandrod med betændelse i.

Dog kan der tit komme betændelse i en tand, selvom at den allerede er blevet behandlet, hvilket er endnu en grund til at fortsætte dine regelmæssige tandlægebesøg også efter, at du har modtaget en rodbehandling.

Udførelsen af en rodbehandling
En tandrodsbehandling benyttes i denne forbindelse til at behandle en nerve- eller rodbetændelse. Under behandlingen vil tandlægen bore et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen. Derefter vil tandlægen fjerne den betændte nerve såvel som de eksisterende bakterier, hvorefter tanden endelig renses.

Behandlingen er sædvanligvis sikker og har høje succesrater, uden at din tandlæge som sådan kan udstede garantier for, at behandlingen lykkes, eller at der ikke vil opstå komplikationer senere hen.

Afhængig af hvordan din tand har det, og hvilken behandlingsmetode der bruges, så vil en tandrodsbehandling lykkes i omkring 80 til 95 procent af alle tilfældene. Skulle behandlingen ikke lykkes i første ombæring, så vil det være muligt at fjerne resten af betændelsen gennem en rodspidsoperation.

Læs mere her